En indtagende foto- og arkitekturguide til islamisk traditionelt byggeri i Mellemøsten og Nordafrika, som det har præsenteret og udviklet sig siden 1950'erne. Enhver med interesse for emnet kan gå på opdagelse i billederne.
Islamisk hverdagsarkitektur er underlagt ikke blot en religiøs/kulturel praksis, men tillige de klimatiske udfordringer, som varmen, ørkenen og lyset stiller. Den danske arkitekt (f. 1929) har i mere end 50 år beskæftiget sig med nybyggeri, planlægning, restaurering og undervisning og har søgt inspiration i Mellemøstens og Nordafrikas bygningskultur. Han har ledet en arkitektvirksomhed som har haft mange typer opgaver i netop disse områder, og bogen er spækket med fotografier taget gennem 50 år i området fra Iran til Marokko.
Efter en kort introduktion til islamiske byggetraditioner inviterer bogens mange fotos med fyldige og informative billedtekster på en kulturel rejse i hele det Mellemøstlige område med afstikkere til Yemen og Vestafrika. Fotomaterialet, der for en stor dels vedkommende er af ældre dato, er smukt og inspirerende og giver mindelser til rejselitteraturen for år tilbage. Mange af bygningerne eksisterer ikke mere, og derfor kan bogen ses som en vigtig dokumentation af udtryk og former, som ellers er gået tabt.
Skiller sig ud fra øvrige nye titler som Det arabiske nuIslamisk bygningskunst - som vi så det og Islamisk bygningskunst - som vi så det ved sit historiske billedmateriale og ved udelukkende at dokumentere boliger og basarerSkiller sig ud fra øvrige nye titler som Det arabiske nu og ved sit historiske billedmateriale og ved udelukkende at dokumentere boliger og basarer.