Books / nonfiction for children / mønstre

Træd nålen


Description


Anvisninger i syning af pynte- og brugsgenstande til hjemmet som brocher, billeder, nålepuder, ophæng, dækkeservietter, kurve, tasker, måtter, bolde, figurer, julekalendere og duge.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Nov. 2003

By

By

Susanne Thøfner

d. 21. Nov. 2003

Denne bog indeholder som forfatterens tre første bøger mange mindre ting, der er ret enkle at lave. Modellernes stil er en blanding af det varme "countrylook" og en enklere, lysere stil med mange naturfarvede stoffer, og de klinger smukt sammen med de afskallede, cremehvide møbler, de er fotograferet på. Her er både brugsgenstande som f.eks. kurve, dækkeservietter, måtter, duge og nålepuder og pyntegenstande som brocher, dukker, billeder, julepynt, kranse og guirlander. De indledende afsnit fortæller om teknikker og materialer. Herefter gennemgås modellerne omhyggeligt, og den mundrette tekst suppleres med mange tilhørende farvelagte tegninger, der illustrerer fremgangsmåderne fint samt med skabeloner i fuld størrelse og helsides farvefotos af alle modeller. Bogen fremtræder yderst indbydende og giver et godt indtryk af sit indhold med mange af modellerne vist på omslagets fotos. En udmærket række nutidige, gennemarbejdede og overkommelige modeller, der vil blive lige så populære hos patchworkelskerne som forfatterens tidligere bøger. Modellerne kræver nogen akkuratesse og fingerfærdighed, men mange af dem er dog så enkle, at de kan laves af større børn med lidt voksenhjælp. Primært til voksenbibliotekets lånere.