Denne bog handler om uddannelse og dressur af heste for hånd. Der er lagt overvejende vægt på øvelser for unge heste, men der er også en stor afdeling med cirkustricks. Forfatteren, der ikke er kendt i Danmark, har et omfattende kendskab til heste. Hun arbejder med megen kærlighed og tålmodighed og med størst mulig hensyntagen til hestens tillid og tryghed. Bogen er systematisk opbygget og giver en omfattende redegørelse for de principper, der arbejdes under. Grundigt og omhyggeligt beskrives såvel grundøvelser som cirkustricks. De enkelte indlæringsfaser poienteres, og der påpeges hvilke fejl, træneren skal vare sig for. Den velskrevne tekst understøttes af mange yderst informative farvefotos. Der findes intet tilsvarende om emnet. En tiltalende bog, som kan anvendes af tålmodige og kærlige hesteglade voksne og unge fra 14 år.