Træning

Masser af associerende billedkæder, sproglig kreativitet og udtrykskraft og et indimellem højt abstraktionsniveau er kendetegnet for KKB's eksperimenterende lyriske kortprosabog. KKB (f. 1968) er et ret nyt bekendtskab, og dette er hans tredje bog. Hans baggrund som billedkunstner og digteriske afsæt giver måske ikke overraskende mindelser om andre digtende billedkunstnere som Per Kirkeby og Claus Carstensen. Teksten er brudt op i ti afsnit, der igen er underdelt i 36 sammenhængende tekstenheder og en selvstændig slutsekvens. Rammen og temaet er "rum" – både det konkrete og abstrakte rum. KKB bygger sine fabulerende ordbilledkonstruktioner op, så konkrete fysiske genstande fra vores natur og kultur holdes op mod følelser og sanselighed: "(...)Men min verden sover håbløst, grene og vind/bevæger sig gennem luften, monstre af betydelige størrelse, der sniger sig mellem/husene med den genstandsløse kærlighed./Jeg siger, kærligheden er et hus i mit hoved, som ikke vil forlades.(...)". Det er bestemt ikke hele tiden let at følge KKB's højtflyvende og jævnt hen ganske patetiske sprogkæder, som nok først skal opleves og siden forstås. Men noget nyt og anderledes vildt er på spil, hvis man altså kan stille ind på frekvensen.

Read the full assessment