Lars Skinnebach, tidligere elev på forfatterskolen, er et nyt lyrikerbekendtskab. Nærværende debut rummer såvel anstrøg af det vemodige som af det muntert-melankolske. En blanding eller en tone, der fint bærer og holder hele samlingen igennem. Her finder man i øvrigt flere fragmenter fra såvel det forgangne som nuet: skarpt sansede billeder af venner, familie og kæreste. Små indtryk fra hverdagen som regel garneret af de undertiden store, men også uudtalte følelser og stemninger. Nødvendige forudsætninger som de er for at fastholde dem i netop den erindring som digterjeg'et har valgt at rette fokus mod. Med billeder og associationer præsenteret i et univers hvor såvel sommerens lys og lyde som den omgivende natur danner baggrund for digterjeg'ets præcise og analytiske sansninger. Tillige afviklet i et både rammende og afmålt sprog der uden at dynge billede på billede overbeviser, samtidig med at samme univers fremstår tekstligt sammenhængende og fremkommeligt. Skinnebachs digte er i anden sammenhæng omtalt som "poetiske snapshots", en karakteristik som forekommer præcis og som måske også lægger op til den nysgerrighed, man som læser kan have overfor et nyt navn Samlingen synes imidlertid sagtens at tåle såvel denne nysgerrighed som at blive læst!.