Books / fiction / roman

Traktørstedet og Café Danmark


Description


Traktørstedet: I et nordjysk landsbysamfund under krigen kæmper enken Thyra for tilværelsen for sig selv, sine fire børn og sin søsters spædbarn - frugten af en voldtægt.
Café Danmark: Henimod krigens afslutning er det lykkedes Thyra at skabe en god tilværelse for ægtemanden Karl og børnene, men da hun tvinges til at aflevere sin lille plejedatter, bryder hendes verden sammen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Beth Høst

2007

De læsere, der mødte Anne Marie Løn første gang fx ved læsning af fx Serafia, 2005 eller Prinsesserne, 1997 har i høj grad disse to romaner tilgode. De må også tiltale Vibeke Grønfeldts læsere ligesom de mange, der skal læse Smærup Sørensens Mærkedage. Skoleelever ned til folkeskolens ældste vil kunne læse denne med udbytte.

De to romaner udkom 1. gang i 1985 og 1987 og som samlet udgave i 2000. Det er oplagt at genudgive disse historier om enken Thyra i den lille stationsby under besættelsen sammen, da vi får historien smukt rundet af med begge. Thyra driver et pensionat, hvor hun bespiser arbejdere fra den nærliggende flyveplads. Altså mænd, der arbejder for tyskerne. Vi hører her en meget vigtig historie, den handler om loyalitet, om moral og dobbeltmoral, om at være tro mod sine nærmeste omgivelser, og som Thyra siger: "at leve i krigen og ikke af krigen". Som Løn formår det så godt, passer sprogets farve perfekt til historien, og hun kan levendegøre sine personer, så man stritter imod at skilles fra dem.

Den samlede 2000-udgave står på mange biblioteker og var udlånt på rigtig mange af dem, de almindelige udgaver var udlånt på mit bibliotek og har iøvrigt fine udlånstal. Denne udgives i anledning af forfatterens 60-års dag.

Fortællingerne om Thyra hører nu til blandt klassikerne, og foruden at indeholde troværdige historiske billeder og gode figurer, så er det også en gribende og spændende historie.


Politiken

d. 2. Dec. 2000

By

By

Edel Hildebrandt

d. 2. Dec. 2000