Bogens hovedtema er historien om de danskes handelseventyr i Indien, der starter med Ove Gjeddes ekspedition i 1618 og slutter med salget til England i 1845. Her lægges vægt på enkeltepersoners skæbne, så det er spændende og samtidig godt dækkende. Et andet teama er forfatterens besøg i Trankebar i 1986. Resultatet er skitseagtige rejseindtryk og stemningsbilleder. Læserenguides rundt i kolonien. Disse mere personlige indtryk flettes ind i teksten, og de indleder og afslutter bogen. Bedre end disse giver forfatterens ganske flotte sort/hvide fotos et nutidigtindtryk af kolonien. Ud over dette er der nogle opsamlende tværgående afsnit om dagligdagen og sørej sen. Her springes rundt i hele perioden, så der sker overlapninger i forhold tilhovedfortællingen. Bortset fra de nævnte brud i stil og handling er teksten flydende og letlæst. Pænt tryk og godt papir fremmer også læseligheden. Man får altså et stykke kolonialhistorie fortalti en kort og rimeligt overskuelig form, men dertilføjes intet egentligt nyt i forhold til Vore gamle tropekolonier. Der sluttes med en udmærket litteraturliste, men personregister savnes.