Bøger / faglitteratur

Transformation : 22 nye danske projekter (flere sprog)


Beskrivelse


22 danske arkitekters eksempler på restaurering eller ombygning af bygninger, der har ændret funktion, skal leve op til nye brugs- eller energikrav eller blot føres tilbage til deres oprindelige pragt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juli 2011

af

af

Helle Winther Olsen

d. 19. juli 2011

En udgivelse der viser godt 20 af de nyeste og mest seværdige restaureringsopgaver på dansk grund, og som målgruppe har fagfolk dvs. arkitekter, bygherrer, ingeniører men også lægfolk, der har interesse for den arkitektoniske kulturarv. Danmark er kendt for et højt fagligt niveau på området, og bogen sigter med sin parallelle engelske tekst også mod udenlandske brugere.

Transformation er et nyt arkitektfagligt begreb - i familie med restaurering, men med et mere dynamisk udtryk der signalerer en friere, mere personlig tilgang til en historisk bygning. Rundt om i landet er en stor mængde bygninger, der ikke længere har deres oprindelige funktion, men er blevet transformeret til ny identitet og nyt indhold. Andre fredede bygninger skal føres tilbage til oprindelig storhed eller ombygges til tidssvarende formål. Denne bog gennemgår mere end 20 af de nyeste, vellykkede transformationer som fx Frederik den 8.s Palæ, Kulturhus Nordkraft og Munkegårdsskolen. Derudover er der en række oplysende artikler og interviews om bygningsbevaring, om arbejdet med fredede bygninger og myndighedsarbejde i Kulturarvsstyrelsen.

Nyere bøger om enkelte restaureringsarbejder er fx Frederik VIIIs palæ, 2010 og Møntmestergården, 2009 ligesom der vil være omtaler i bøger om nyere arkitektur.

En informationsrig og interessevækkende udgivelse, som bringer større forståelse for bygningsbevarelsens og transformationens problematikker. Måske nok en niche inden for arkitekturfeltet, men med tanke på fx den fine restaurering af kronprinsparrets palæ også med betydelig almen appel.



Informationer og udgaver