Film / fiction

Trapez


Description


Trapezkunstneren Mike Ribble kan efter et uheld ikke mere udføre sit berømte nummer "The Tripple". Han får en elev i den unge, ambitiøse Tino, men den smukke Lola, som elsker Mike og skal medvirke i deres fælles nummer, kommer imellem dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Dec. 2009

By

By

Frans Rasmussen

d. 9. Dec. 2009

Den erfarne instruktør Carol Reed giver her en banal cirkushistorie dybde og menneskelighed. Fra 15 år.

Burt Lancaster er trapezkunstneren Mike Ribble, der som en af de få kan udføre "The tripple". Men efter et uheld er han henvist til forefaldende arbejde i direktør Bouglinos Cirque d'Hiver i Paris. Her opsøges han af den unge, ambitiøse Tino Orsini (Tony Curtis) fra Brooklyn, der vil have mesteren til at lære ham kunsten. Mike ser hans talent og indvilger i at træne ham. Med Mike som griber kan de sammen blive en enestående duo. Men direktøren ønsker, at den smukke Lola (Gina Lollobrigida) skal optræde sammen med dem i en trio. Men ingen kan komme mellem en flyver og en griber, og da Tino forelsker sig i Lola, der i virkeligheden elsker Mike, må trioen stå sin prøve.

Filmen er fra en periode, hvor engelsk fim var i dyb krise. Men Carol Reed, der bevægede sig indenfor mange genrer og bl.a. er kendt for den atmosfærefyldte thriller Den tredje mand med Orson Welles, forstod at få det optimale ud af det banale manuskript. Som andre cirkusfilm, fx Cecil B. DeMilles "The greatest show on earth" viser den det farverige miljø i cinemascope. Men den har sin store styrke i, at den i modsætning til denne kun bruger det spektakulære som ramme om et intimt drama mellem tre personer.

Trapez er ikke en stor klassiker. Historien er forudsigelig, men dens enkelthed bliver alligevel dens styrke. Det far-søn lignende forhold mellem Mike og Tino har tyngde, og filmen byder på fin, nostalgisk underholdning.