Bøger / faglitteratur / erindringer

Tre kopper te : en mands idé til at fremme freden : én skole af gangen


Beskrivelse


Greg Mortenson blev i 1993 hjulpet i en fattig pakistansk bjerglandsby efter et mislykket forsøg på at bestige K2. Han lovede landsbyens indbyggere at komme tilbage og bygge en skole. Det gjorde han og han har ialt været med til at bygge 55 skoler, især for piger, på trods af dødstrusler og kidnapning.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2009

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 24. nov. 2009

Her er bjergbestigning, humanitær hjælp og et af verdens brændpunkter.

I 1993 måtte Greg Mortenson opgive at bestige K2. På vejen ned for han vild og endte i en isoleret beliggende pakistansk landsby. Her blev han godt modtaget og sluttede venskab med landsbyboerne. Han lovede som gengæld at vende tilbage og bygge en skole. Siden har G.M. helliget sig skolebyggeri - især for piger - i udsatte egne af Pakistan, hvor han dels har taleban som fjende, og dels må kæmpe mod den lokale korruption. Han har god hjælp af pålidelige pakistanske venner til sit forehavende. Over halvtreds skoler er det i 2006 blevet til. Det år satte journalisten David Oliver Relin sig for at skildre G.M.'s arbejde med skolebyggeri i Pakistan. Produktet er denne bog. Skolebyggeriet forekommer at være et utrolig sympatisk tiltag, og det skildres da også minutiøst i alle detaljer. Desværre skæmmes bogen af et noget svulstigt sprog - bjergene er "dødeligt udseende daggerter", og luften længere nede ad bjerget har "tyngde og luksus" - og en ret ubehjælpsom oversættelse. Illustreret med sort/hvide fotos.

Dette er første bog på dansk om Greg Mortenson. Heller ikke forfatteren Relin er tidligere oversat til dansk.

Bogen foregår i et af verdens brændpunkter og er af stor interesse. Ærgerligt at den ikke fremtræder mere læsevenlig.


Berlingske tidende

d. 12. mar. 2010

af

af

Else Cornelius

d. 12. mar. 2010


Kristeligt dagblad

d. 19. feb. 2010

af

af

Maria Sjøqvist

d. 19. feb. 2010