Tre skrifter af den store græske filosof Aristoteles med tilhørende forklaringer for interesserede i specielle temaer i græsk filosofi.
De tre skrifter er af de få hvor Aristoteles beskæftiger sig med (natur)videnskab. Hvert skrift har sit tema: Sanser og farver, levende væsners liv og død og deres bevægelse/hvile. Oversætterens introduktion og forklaring fylder ca. halvdelen af bogen. Her sættes teksterne i samtidens kontekst, bl.a. de samtidige andre opfattelser af samme emner, fx atomisternes.
Bogens måske største værdi er at læseren indirekte får et indblik i datidens opfattelse af hvordan verden var opbygget og antikkens græske filosofi og forestillingsverden, bl.a. ud fra de fire elementer vand, jord, luft og ild. De to af teksterne er nogenlunde forståelige, mens det tredje er i den svære ende. Skrifterne er blandt de mere perifere af Aristoteles' værker, selv om de beskæftiger sig med et emne han normalt ikke forbindes med.
Af Aristoteles' værker er udgivet en håndfuld de sidste 10 år. Ingen dog med naturvidenskabelige temaer. Senest EtikkenAristoteles om hukommelse, 2009 og Aristoteles om hukommelse, 2007Af Aristoteles' værker er udgivet en håndfuld de sidste 10 år. Ingen dog med naturvidenskabelige temaer. Senest Etikken, 2009 og , 2007.