Books / nonfiction

Tri : den ultimative træningsbog


Description


Handler om hvordan man kommer godt i gang og optimalt forbereder sig til at gennemføre en triatlon, hvad enten det er mini triatlon eller en jernmand. Med fokus på de lange distancer samt relevant information om træning, bevægelse, ernæring og psykologi.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Aug. 2013

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 9. Aug. 2013

Som titlen antyder henvender bogen sig til alle dem, som dyrkter triathlon, og det bliver i disse år flere og flere. Bogen er skrevet, så både nybegynderen og den mere erfarne kan få udbytte af den.

Torbjørn Sindballe er tidligere verdensmester på den lange distance, i dag er han bl.a. træner. I 2010 udgav han Den perfekte præstation om sit liv som triatlet. Tri omhandler kort sagt alt, hvad der er værd at vide for triatleter, hvordan man kommer i gang med træningen og gennemfører, uanset om det drejer sig om en minitriatlon eller den hele ironman. Bogen er bygget om omkring 5 temaer: en inspirationsdel med triatlonhistorien og gennemgang af de forskellige distancer, fundamentet, som fortæller om hvad der sker i kroppen med gennemgang af bl.a. teknik, kost og mentalitet, derefter følger afsnit med de 3 discipliner - svømning, cykling og løb, et afsnit med træningsplanlægning og endelig et afsnit om konkurrencen. Det er muligt at zappe rundt i bogen alt efter interesse og erfaring. Torbjørn Sindballe skriver godt, han formår at gøre også det lidt sværere teoretiske stof forståeligt.

Udover Sindballes egen bog er der blandt andet Fra nul til jernmand, 2005, Udfordringen, 2011 og Jernmænd, 2012.

Titlen lover ikke for lidt, det er den ultimative bog til alle nuværende og kommende triatleter, og jeg er sikker på, at det vil være grundbogen i mange år fremover. Kronprinsens nylige debut på ironman-distancen har givet meget omtale af sporten, og jeg kan også forestille mig flere udøvere.