Tristanakkord

Titlen henviser til en særlig Wagner-akkord, som vor hovedperson Georg er bekendt med. Han er nemlig lettere musikkyndig og studerer litteratur på universitetet i Berlin. I øvrigt er han en lidt kejtet knægt fra provinsen, som småsnobbet gør hvad han kan for at dølge sin baggrund og konkurrerer med de andre på viden og forventet berømmelse efter afhandlingen. Georgs selvopfattelse har lidt sine skår under opvæksten, det medfødte geni var mindre bæredygtigt end han håbede på. Georgs store held er at blive ansat som assistent for en meget berømt komponist - han skal læse korrektur på maestros memoirer. Denne opgave fører flere med sig, og til sidst er Georgs egen berømmelse som hymneskriver til en symfoni lige om hjørnet... sådan da. Denne særdeles velskrivende tyske intellektuelle humorist lader sit guds ord fra landet af en forvokset student naivt forundres over verden, et ophold i New York gør ham i den grad til verdensmand, synes Georg. Bogen er en mellemting mellem en kort roman og en lang novelle, er rygende morsom og trods den intellektuelle, til tider næsten studentikose tone ikke vanskeligt tilgængelig, lidt i stil med f.eks. John Irving. Den kritikerroste Den bortkomne af samme forf. udkom (99/35).

Read the full assessment

Hans-Ulrich Treichels debut på dansk, "Den bortkomne", var en rigtig god, lille fortælling. Derfor måtte jeg også læse hans næste bog, "Tristanakkord". Den handler om Georg Zimmer, der ved et tilfælde...

Read review