Bogen er et frontalt angreb på fundamentalistisk bogstavtro inden for især de tre vestlige trosretninger: kristendom, islam og jødedom. Forfatteren citerer de åbenlyse urimeligheder og vanvittige påstande, der alle strider mod logik og sund fornuft, men som skal tros på uden nogen form for bevis, i nogle tilfælde med livet som indsats og med ofring af tusinder uskyldige som 11. september 2001. Også andre former for fundamentalistisk overtro får på puklen, såsom kommunisme, fascisme m.m. Men jeg synes, Harris kammer over i påstanden om, at udogmatiske troende med et almindeligt moderne liv gennem deres blotte tro, som er opgraderet til vores tid, reelt er medskyldige i de førnævnte forbrydelser. Harris kommer med historisk dokumentation om bl.a. inkvisitionen og heksejagterne, der kan sammenlignes med Vestens holdning til pædofili, her findes jo forbløffende nok heller ingen videnskabelige undersøgelser overhovedet. I de sidste afsnit søger Harris at finde de rationelle rødder til altruismen og finder den i kærligheden, der som livsholdning giver et bedre liv til udøveren. Endvidere i den østlige tradition, især buddhismen, der netop ikke er en religion, men reelle anvisninger til udforskning af bevidsthedens natur og jeg'ets forsvinden. Bogen er engageret og letlæselig for alle interesserede. Indhold, epilog, efterord, meget fyldige noter, litteraturliste (eng.), register.