Books / fiction for children / eventyr

Troldmandens datter


Description


Billedbog. Troldmandens datter er ensom og isoleret. Inspireret af bøgernes fortællinger om kærlighed og samhørighed, flygter hun i skikkelse af en fugl for at finde frem til sin egen familie.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. Dec. 2018

På verdens top lever en troldmand med sin datter. For at få ro til at bruge sine sidste kræfter på at skabe sig evig ungdom, giver han datteren en stak bøger. Herved får hun blik for, atverden er meget større, end hun havde forestillet sig. Hun spørger om sin oprindelse og sit rigtige navn, men hver gang hun spørger, lader han hende blive det, hun spurgte til som en mulighed. Hunbliver da en rose, en fisk, en dåkalv og til sidst en lille fugl. Da flyver hun over bjergene og når ikke tilbage til daggry. I sin egen skikkelse findes hun af en ung mand, der tager hende medhjem. Det viser sig nu, at hun er en bortført bondepige, og til slut foretrækker hun et liv i kærlig omsorg hos sin rigtige mor fremfor bjergets rigdom og magt. Den fyldige tekst er sat med storetyper og velfortalt i et poetisk, stemningsskabende sprog. Illustrationerne er overvældende flotte; drømmeagtige, helsides malerier med overraskende elementer og detaljer og i forskellige,symbolladede indramninger, der inær sammenhæng med teksten forstærker motivets følelsesindhold. Dette eventyr om barnets frigørelse til egne valg har bud til alle aldre. I de yngste klasser er detegnet til oplæsning, og det kan selvlæses fra 3.-4. klasse.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Gitta Jürgensen

d. 18. Dec. 2018

I det store slot på toppen af bjerget sidder den gamle troldmand fordybet i sine bøger på jagt efter evig ungdom, evig magt og rigdom. Troldmandens smukke datter går ensom og isoleret omkring.Som adspredelse giver troldmanden hende store bøger, som hun fordyber sig i. En helt ny verden åbner sig for hende, en verden med mennesker familie, venner, fædre og mødre. En længsel efter atfinde sin familie, sin identitet opstår. Det bliver en lang, dramatisk rejse før datteren når frem til sin mor og sin bror, fattige bjergbønder, som lever et enkelt nøjsomt liv. Her bliver hun, herhører hun til. En smuk, patetisk billedfortælling i fantastisk/eventyrlig form om menneskets behov for at kende sine rødder og med det budskab, at kærlighed og frihed er vigtigere end alverdensmagt og rigdom. Teksten er velfortalt og flydende, men det er illustrationerne, der gør bogen til noget særligt. Farvemættede, minutiøse billeder med vægten på det dekorative og med en stemning aføstens mystik. Hvertbillede er et lille maleri, en stramt komponeret helhed, hvilket understreges af at motiverne er indsat i rammer f.eks. en rundbue, en sekskant, en cirkel. En flot, kunstneriskbilledbog fra 6 år, og for den voksne oplæser.



Information and editions