Books / fiction for children / roman

Troskab


Description


Sam er menneske igen i skovene ved Mersey Falls, og Grace er ulv, men da Shelby dræber et menneske, kommer ulvene under pres. Byens mennesker vil udrydde ulvene. Grace bliver menneske igen, da foråret kommer, men ligesom ulvene, er hendes og Sams kærlighed og liv alvorligt truet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 2011

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 7. Dec. 2011

Det tredje bind i trilogien, der skal læses i rækkefølge, er også for unge mellem 12 og 15 år.

Denne kærlighedshistorie i varulvenes skygge er fortalt i jeg-form af alle de medvirkende i de tre bind, og der er 78 kapitler, og måske er teksten lige rigelig lang, men den litterære form (jeg-fortæller) kræver lidt mere forklaring. Sam er menneske igen i skovene ved Mersey Falls, og Grace er ulv, men da Shelby dræber et menneske, kommer ulvene under pres. Byens mennesker vil udrydde ulvene. Grace bliver menneske igen, da foråret kommer, men ligesom ulvene er hendes og Sams kærlighed og liv alvorligt truet. Grace dør til allersidst, og forinden dræbes ulvene af byens mennesker i helikoptere. Bøgerne er ved at blive filmatiserede, og det er tydeligt at historien har stor teenageappeal for nok især piger. Dette binds engelske originaltitel er "Forever", og den titel synes jeg er lidt mere præcis end den valgte. Omslag og bagsidetekst er i øvrigt dækkende.

Trilogien lægger sig pænt i strømmen af bøger som Nightshade-serien også om varulve samt Nattens hus-serien og Tusmørke-serien om vampyrer og (u)mulig og evig kærlighed i et særligt univers, langt fra daglig realisme.

Afslutningen af trilogien ligger indenfor og i den bedre ende af denne nybølge af romantiske gotiske gysere; dark fantasy, hvor det fremmede og eksotiske fortsat bærer drømmen om den store og altoverskyggende kærlighed i kamp med det gode og mod det onde, her i Mersey Falls blandt varulve og mennesker.



Information and editions