Troubadourernes sange

JP, prof. emeritus i romanske sprog v/Kbh. Univ., redegør her for troubadourdigtningen der skabtes af bl.a. provencalske digtere i det 11.- 14. århundrede. Elskovdigtning, men vel og mærke med passende præg af høvisk tilbedelse af adelens fornemme fruer er et af de mest fremherskende karakteristika ved genren. Hos JP er læseren imidlertid i mere kyndige hænder end som så, idet forf. indgående dels belyser og karakteriserer hele genren med dens forskellige digteriske forgreninger, dels sætter troubadouren med dertil hørende lyrik ind i en såvel kultur- som litteraturhistorisk referenceamme. Kærlighed og digtekunst og det dermed forbundne sociale rollespil som det udøvedes af en ofte smægtende og af elskovslængsel hårdt angreben digter eksponeres således bl.a. i en række "canzones" og "sirventes", digteriske formsprog, der af JP er oversat med skyldig respekt og hensyntagen overfor såvel rim, rytme samt den æstetik og egenart som dette på en gang fortidige og fremmedartede digteriske univers tilbyder. Resultatet er blevet en kvalitativ introduktion til en digterisk niche, om end af ældre dato og oprindelse, men alligevel med tråde op til og af betydning for senere tiders lyrik. En udgivelse som formentlig vil ramme en lakune i mange bibliotekers bogbestand.

Read the full assessment