Music / pop

True romance


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 3. May 2013

By

By

Thomas Tiedje

d. 3. May 2013

Der er en ny generation på vej. En generation der er vokset op med internet og sociale medier, og som aldrig kunne finde på at give 150 kr. for en cd. Image og musikalsk karriere boostes via de sociale medier, og inspirationen kommer fra de sidste 50 års populærmusik, som ligger for fødderne og samples respektløst, uden skelen til genrer. Et godt eksempel er den 20-årige brite Charlotte Aichison. Hun begyndte at lave musik som 14-årig i 2006, og i 2008 smed hun sin første single med mørk electro-goth-pop. Hendes debutalbum "True Romance" er dog mere varieret, og Charli XCX bevæger sig frit imellem goth, pop, r&b, rap og electro house. Det skyldes, at albummet er en opsamling af flere års arbejde, men skal også ses som udtryk for, at den nye generation ikke lader sig begrænse af genrer som i gamle dage. Lyrisk prøver Charli XCX ikke at være anderledes end andre 20-årige kvinder. Det handler om kærester, venner og dagligdag, og hvor vokalen ikke slår til, rapper og snakker Charli henover musikken. Det er ikke alt sammen lige vellykket, men det er indbegrebet af ung musik i dag.


Gaffa [online]

d. 15. Apr. 2013

By

By

Christian Erin-Madsen

d. 15. Apr. 2013

"Romancer af alskens afskygninger er den tematiske drivkraft på denne til dels 80'er-inspirerede electropop-debut fra 20-årige britiske Charlotte Aitchison aka. Charli XCX.På flere af numrene går hun nærmest Marina and the Diamonds i bedene ... Alt i alt er det næsten som et mixtape. Sangene er samlet over flere år, og stilblandingerne er derfor fair nok, men så er det også vigtigt, at de enkelte numre sætter sig igennem".


Politiken

d. 22. Apr. 2013

By

By

Pernille Jensen

d. 22. Apr. 2013

"Hun fraserer lige vel meget som landsmanden Marina and The Diamonds, engelske Charlotte Aitchison, der gemmer sig bag aliasset Charli XCX. Men der er mere fandenivoldsk krudt bagi på Charli, som både stråler som en diva og kradser i sin egen glaserede popfacade på sin glimrende studiealbumdebut".