Books / fiction for children

Trunte Lunte på stranden


Description


Billedbog. Trunte Lunte er på telttur med mor og far. En dag tager de på stranden, hvor Trunte Lunte bader og leger i sandet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 2010

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 8. Apr. 2010

2 små billedbøger om pigen Trunte Lunte og hendes hverdag med familien på stranden og om fødslen af TL's lillebror. For billedbogslæsere fra 2-3 år.

2 nye bøger om Trunte Lunte, som vi første gang mødte i 2005 i Trunte Lunte på sommerferie m.fl. I Trunte Lunte på stranden følger vi TL på telttur med forældrene. De tager på stranden, hvor vi hører om TL's oplevelser og får et par baderåd. I Trunte Lunte får en lillebror følger vi TL's oplevelser i forbindelse med at hendes mor føder hendes nye lillebror. I begge bøger spiller en drillesyg grøn bamse, ligesom i de tidligere TL-billedbøger, en aktiv drillende rolle, som er med til at drive de små historier fremad. Som i tidligere bind er illustrationerne farvelagte stregtegninger i en barnlig, lidt ubehjælpsom, karikeret og tegneserieagtig stil. Helsides tegninger på højresiderne, tekst og detaljer på venstresiderne.

Små billedbøger med hverdagshistorier i "Totte-Lotte"-format (eller lidt mindre) for samme målgruppe.

To hyggelige og velfortalte hverdagshistorier om emner, som målgruppen på 2-4 år vil kunne genkende og identificere sig med. Bøgerne er som tidligere bind illustreret med farvelagte stregtegninger i en karikeret, barnlig stil.