Fortsættelse til Drømmen om verdensrevolutionen, 1985 og ny udgave af ca. 2. halvdel af Revolutionen der udeblev, 1975. Den aktivitet, der udgik fra KOMINTERN og sømandsorganisationen ISH iKøbenhavn, er hovedtemaet for dette bind af i alt fire, der skal omhandle verdenskommunismens hemmelige organisationer med særligt henblik på forhold af dansk interesse. Også andre forholdbehandles, især stalinismens udrensninger i KOMINTERN. A. Munch-Petersens forsvinden i Moskva ses som en udløber heraf. Det interessanteste nye materiale er fremdragelsen af en beretning skrevet afHildegard Volkersen (dansk statsborger), der identificeres med den smukk femme fatale Cilly i Valtins sensationsprægede Ud af mørket, 1946, en person hvis eksistens flere tidligere har tvivlet på.Bogen opsummerer mange af tidens myter, og for. søger at vurdere, hvad der kan være sandt, for så vidt som kildematerialet tillader det. På flere punkter bl.a. N.s brug af Valtin, vil N. sikkertgeråde i uenighed medfaghistorikere. Dette bind er lettere læst end bind 1, fordi fremstillingen i højere grad koncentrerer sig om enkelte personer og temaer i en populær journalistisk form, dergør bogen mere spændende end mangt en agentroman. Gl. udgave bør kasseres.