Books / fiction for children / roman

Tudses triumf


Description


Det fredelige ungkarleliv ved Flodbredden er alvorligt truet af en kvinde. Nu vil Tudse giftes. Imens Tudse roder sig ud i masser af problemer, tager Muldvarp og Rotte på en farefuld færd op ad floden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Mar. 1999

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 29. Mar. 1999

William Horwood og tegneren Patrick Bensons nye eventyr om dyrene ved Flodbredden bygger, ligesom forgængeren Vinter i Piletræerne (95/03) på figurerne fra den udødelige klassiker Vinden i Piletræerne af Kenneth Grahame. Og der venter igen læseren - barn som voksen - en forunderlig oplevelse. En levende allegorisk fortælling om mod, venskab, selvoptagethed, dumhed, kærlighed o.m.m. Det er fortællingen om den selvglade Tudse, der kaster sig ud i det helt store kærlighedseventyr, om den kloge Grævling, den venlige Muldvarp og den hjælpsomme Rotte. Tudse forelsker sig i sin kusine, en fransk grevinde, der lever som kunstner. Hvordan forhindres denne skandale, når nu Tudses blod koger? Muldvarp og Rotte prøver at finde det, der er Hinsides, det som er længere oppe ad floden. Et spændende billede af samfundet, af menneskene/dyrene, af magt og afmagt. Poetisk, smukt og velskrevet og med mange tolkningsmuligheder. Tag trygt med på rejsen. Velegnet til oplæsning fra 4. klasse. Selvlæsning fra 12 år. Også en god læseoplevelse for voksne.


The libraries' assessment

d. 29. Mar. 1999

By

By

Britta Liboriussen

d. 29. Mar. 1999

Selvstændig fortsættelse af Vinter i piletræerne, 1994. Forfatteren fortæller videre om de kendte figurer fra Grahames Vinden i piletræerne. Muldvarp og hans venner lever fortsat fredeligt ved floden. Som sædvanligt bliver freden forstyrret af Tudses skøre ideer. Den tåbelige Tudse vil nu pludselig giftes, så en alvorlig fare i form af en kvinde, Tudses franske kusine, truer nu det fredelige ungkarleliv ved floden. Der bliver mange forviklinger, før roen er genoprettet. Mens Tudse roder sig ind i alskens problemer, foretager Muldvarp og Rotte en farefuld færd op ad floden og vender hjem med Grævlings forsvundne søn, så ved slutningen er alt idyl. Historien er fortalt på en gammeldags og omstændelig måde, der passer til den idylliske historie om det bedsteborgerlige liv, før verden gik af lave. De velkendte figurer er indbegrebet af engelsk hygge og landidyl. Fortællingen kan virke lidt langtrukken og stillestående, men vil tiltale de mange tilhængere af hyggelige, gammeldags oplæsningsbøger, og de mange fans af Vinden i piletræerne må naturligvis vide, hvordan det går deres venner. De fine tegninger i sort/hvid passer perfekt til stilen. For børn fra ca. 6 år og deres voksne.