"Et eller andet sted på vejen i den proces, der allerede var i fuld gang på 'El Camino', er The Black Keys blevet mindre synlige og Danger Mouse tydeligere. Ligesom albummets afstikker, 'Gotta Get Away', med et riff løftet fra Aerosmiths ' Mama Kin' lyder som generisk radiorock fra 1970' erne og meget lidt som lige præcis The Black Keys. Sange som 'In Time' og '10 Lovers' er dog stadig bølger af vellyd, hvor der går funkrytmer i bluesrocken, febervildelse i guitaren, og falsetten brænder op i et kor af faldne engle. The Black Keys har jo deres egen soulfulde og psykedeliske fortolkning af bluesrock. De har stort format, men smertepunkterne er bare dulmet, og ' Turn Blue' mangler den sidste nerve, der kan overbevise om storhed".