Books / fiction / roman

Tusmørke over Corduba


Description


Kriminalroman fra det antikke Rom, hvor Marcus Didius overværer et mordforsøg, hvis opklaring bringer ham til Spanien.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Apr. 2005

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 7. Apr. 2005

Den kejserlige meddeler, Marcus Didius Falco, som vi efterhånden har fulgt gennem syv bøger, er efterhånden blevet lidt sat. Ikke alene er han blevet gift med sin elskede Helena. Han skal også være far. Derfor er hans behov for at skrabe lidt romersk borgerlighed til sig større nu end nogensinde. For at indynde sig de rigtige steder deltager han derfor i en festmiddag blandt de frigivne slaver, der i sidste ende er dem, der bestemmer i Rom. Middagen ender med et mord, og se til om ikke opklaringen bringer Falco (og den skønne Helena) på en ny tur til et af det udstrakte imperiums randområder, Spanien. Som i de tidligere bøger af Lindsey Davis, er det ikke plottet, der er det væsentlige, men derimod beskrivelsen af livet i det gamle Rom som Philip Marlowe ville have oplevet det. Som de tidligere bøger i serien er også denne veloplagt og underholdende, og Davis' trofaste læserskare vil ikke blive skuffede. Vil en ivrig bibliotekar sælge serien til nye læsere, bør den gå lige ind hos de mange, der leder efter lidt underholdning til en lang bustur til Rom.