Books / fiction for children / roman

Tvangsægteskab? - glem det!


Description


17-årige, indiske Manny, der bor i England, fortæller om sit liv i tiden op til det arrangerede ægteskab faderen ønsker han skal indgå. Skal han - skal han ikke gøre, som faderen ønsker? Hvad med familiens ære?

Reviews (8)


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 2003

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 21. Feb. 2003

Denne roman for unge og unge voksne føjer sig til rækken af bøger om kultursammenstød, ære og arrangerede ægteskaber. Bogen foregår i en indisk familie, bosiddende i Leicester i England. Det nye i den forbindelse er, at hovedpersonen/jeg-fortælleren er en ung mand. Fra hans synsvinkel oplever læseren de frustrationer og overvejelser, der til sidst fører til hans forsøg på at frigøre sig fra konventioner og forventninger. Vi følger den unge Manny i et tilbageblik på fire år. I den periode modnes hans beslutning om at bryde ud, og i sidste ende flygte fra det arrangerede bryllup med en punjabi-pige. I prologen karakteriserer Manny sig som sytten, rasende, nervøs, men beslutsom. Ikke overraskende - for han må gennem meget ondt undervejs. Han lever under næsten groteske forhold med en drikfældig, voldelig og autoritær far, der på et tidspunkt arrangerer en (ferie)tur til Indien for hele familien. Formålet er at efterlade Manny i nogle måneder hos deres fattige familie til en form for genopdragelse. Det er, som Manny nævner det, absolut en historie, der er værd at fortælle - og at læse. Den er fortalt i små kapitler i et direkte, ligefremt sprog. Fra 13 år.


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 2003

By

By

Eva Lodal

d. 21. Feb. 2003

Arrangerede ægteskaber mellem helt unge, indgået mere eller mindre under protest, er jo et velkendt tema. Forf.s første bog på dansk foregår i et indisk indvandrermiljø i England og fortælleren er en dreng, Manjit, en velbegavet oprører med et så almindeligt vestligt teenagerliv, som den ghettoiserede familie tillader. Historien er en række tilbageblik fra han er omkring 14 år til han fylder 17 og efter planen skal giftes med en ubekendt pige på jagt efter opholdstilladelse. Det handler mest om sammenstød mellem tradition og integration, om "dem og os". I Indien, hvor drengen anbringes for at komme på bedre tanker, oplever han et klassedelt samfund, som heller ikke accepterer afvigelser fra traditionen. Historien slutter ganske konventionelt med drengens erkendelse af at man må træffe sine egne valg - rigtige eller forkerte. Bogen giver glimrende indblik i en minoritetskultur og en udadtil velfungerende familie, klaustrofobisk og indimellem humoristisk (i stil med filmen East is East); som en selvcentreret teenager fortæller hovedpersonen i en ujævn, sommetider overfrisk stil og tager på godt og ondt noget af alvoren ud af de tunge sager. Bogen er lidt langtrukken, men læseværdig i sig selv og ikke som en offerhistorie. Fra 13-14 år.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 21 (2003)

By

By

Ellen Widding

Årg. 120, nr. 21 (2003)


Politiken

d. 5. Mar. 2003

By

By

Helle Hellmann

d. 5. Mar. 2003


Jyllands-posten

d. 5. Mar. 2003

By

By

Henriette Bacher Lind

d. 5. Mar. 2003


Kristeligt dagblad

d. 5. Mar. 2003

By

By

Maria Sjøqvist

d. 5. Mar. 2003


Kristeligt dagblad

d. 7. Mar. 2003

By

By

Kent Kjerggaard-Hansen

d. 7. Mar. 2003


Børn & bøger

Årg. 56, nr. 3 (2003)

By

By

Benni Bødker

Årg. 56, nr. 3 (2003)



Information and editions