Forfatteren til trilogien om Knøjs og Knampen, sidste bind kom i 2000, har skrevet en højtlæsningsbog der foregår på landet omkring 1939. Kapitlerne er udformet så de er en afsluttet helhed. Det giver bogen et episodisk præg. Nævnte begivenheder følges sjældent op i senere kapitler, bortset fra Lises skarlagensfeber, nok derfor opleves handlingen mest på overfladen. Men her giver den et udmærket tidsbillede. Udover Lise og Erna, 6 år, får man ikke et dybere indtryk af personerne, der er lidt stereotypt beskrevet. Episoderne er skrevet af en alvidende fortæller der i et mundret, lidt gammeldags sprog, der passer godt til indholdet, fortæller bredt og forklarer så intet lades i tvivl. Børn fra 5 år vil hygge sig med at få den læst højt, det er spændende at høre om livet på landet i gamle dage, og Lise og Erna laver gale streger i næsten hvert kapitel. De bor på en gård med forældre, bedstemor og storebror Vagn. De hjælper med at høste, Erna drukner næsten da de fisker i åen, og Vagn er ved at brænde gården af da han leger med tændstikker. Fadervor, en lignelse og et missionærbesøg flettes uhøjtideligt ind. Forfatteren har illustreret med lidt grove s/h, helsides billeder. Farveforsiden viser tvillingerne. Teksten er sat med en letlæselig skrift.