Andet bind af genudgivelsen fra Forlaget Uhrskov om Tykke Nils og skolehistorierne. Det er svært at se målgruppen i dag, men muligvis kan enkelte fra 12 år have glæde af at læse de noget bedagede fortællinger. Ellers for de voksne der elsker en tur ned ad nostalgi-boulevarden.
Skolehistorierne fortsætter med at Tykke Niels forsøger at sætte lidt kulør på livet i skolen og hjemme. Han laver måske ikke ligefrem skarnsstreger, men han er meget kreativ, idérig og har altid en morsom kommentar/bemærkning. Tykke Niels er i omegnen af 15 -16 år i tiden omkring anden verdenskrig. Som søn af overretssagfører Brun forventes det at han går i sin fars fodspor og læser jura, men Niels slutter her i bind to med at starte som lærervikar på sin gamle skole. Disse tidlige historier om Tykke-Niels er skrevet omkring årene 1938-44 og for nutidens læsere er sproget og fortællestilen gammeldags og både datidens slangudtryk og andre svære ord giver ingen mening i dag. Forsiden ligner en vittighedstegning og signalerer mere "Svikmøllen" end roman.
Jeg har desværre ikke haft mulighed for at læse de gamle udgaver, men sproget er ikke opdateret i denne udgave. Tiltaleformen er "De" og bogen fungerer bedst som et stykke kulturhistorie. I dag ser en ungdomsbog noget anderledes ud, men genremæssigt er bøgerne om "Iqbal Farooq" af samme tradition.
Denne titel egner sig bedst til dem der har brug for en nostalgisk læsning. Til moderne børn og unge egner den sig ikke - den er helt forældet.