"De fire fynboer dyrker (...) et eksplicit ungdomskådt udtryk i deres lige dele blåøjede og livskloge, dansksprogede indierocksange, der lyder som en flok unge drengehjerter i brand ... Her finder man blandt andet reminiscenser af ringlende og rumklangståget britisk shoegaze, svenske Kents frostimprægnerede melankolipop, det i dag småglemte danske orkester Plutos sarte og poetiske musikalske drømmevæverier samt Ulige Numres storbyromantiske og iørefaldende guitarrockmelodier ... Tårn bevæger sig rundt i ganske velkendt terræn. Men omvendt holder de fynske debutanter virkemidlerne i et sikkert jerngreb og formår at dosere dem med så megen snilde og melodisk tæft, at man som lytter hellere end gerne svæver med dem - på gentagne flyveture ud af drengeværelsets åbne vindue".