Bøger / faglitteratur

Ud af leder-skabet : historier om medarbejdere og ledere


Beskrivelse


Korte historier om virksomhed, om ledelse og om medarbejdere, der fortæller og illustrerer dansk arbejdsliv fra både den morsomme side såvel som den mere alvorlige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2005

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 19. okt. 2005

Uden at der er tale om det rene pjat, vil jeg mene, denne bog er mest velegnet som mandelgave ved den årlige julefrokost i Ledernes organisation. Makkerparret Per Thygesen Poulsen (ledelsesskribent) og Claus Seidel (bladtegner) tager emnet ledelse fra mange vinkler og danske ledere i særdeleshed under kærlig/kritisk behandling i denne lille humoristisk/alvorlige sag på ca. 100 sider. I 24 små kapitler skriver PTP i letfordøjelig form om en række aktuelle emner indenfor dette felt, der er kilde til en stadig strøm af nye bogtitler. Stof, der ofte leveres i knastør form, får en anden og måske også dybere dimension, når det garneres med underfundig humor såvel i tekst som i streg. Selv synes jeg, de to rammer plet i mange henseender og leverer stof til eftertanke, samtidig med, at man er i godt selskab. Bogen vil næppe optræde i nogen vægtige litteraturlister og vil kun hævde sig som et hyggeligt kuriosum i managementlitteraturen.