Bøger / faglitteratur

Ud af skyggerne : sådan overvinder du de følelsesmæssige skader, du fik i barndommen


Beskrivelse


Om de negative følelsesmæssige eftervirkninger hos børnene af forældrenes svigt, samt om hvordan man kan gøre sig fri af skyldbetyngede forhold til sine forældre.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Inge M. Ejsing

d. 18. dec. 2018

Af forfatteren, der er amerikansk psykolog og psykoterapeut, er tidligere oversat den meget læste Mænd som hader kvinder og kvinderne som elsker dem. Den nye bog centrerer sig om de psykiskefølgevirkninger af såkaldt skadelige forældre, d.v.s. forældre der har svigtet deres børn af forskellige årsager og på forskellig måde. Der er de neurotiske forældre, der enten ikke slår til ellerstyrer deres børn for hårdt, der er alkoholikerne og de voldelige, såvel psykisk som fysisk, og endelig er der de værste, nemlig incestofrenes forældre. Alle disse overgreb er baggrunden for voksnemed lav selvfølelse og manglende evne til at knytte sig til andre mennesker. Forfatteren giver råd om, hvordan man kan arbejde sig ud af en sådan tilstand. Et væsentligt af disse råd er, at manskal konfrontere sine forældre med deres skyld og ansvar, noget nok ikke alle psykoterapeuter vil være enige i uden videre. Bogen er letlæst med mange case-stories. Af de mange bøger af denne type,der er udkommet i desenere år, hører denne til i den lette ende og er anvendelig for den forudsætningsløse.


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

2006

Bogen er skrevet i 1989, kom første gang på dansk i 1990 og er stadig en væsentlig bog indenfor selvhjælpslitteraturen. Forfatteren er terapeut og beskæftiger sig her med klienter, der har et havareret voksenliv, præget af skadelige forældre under opvæksten. Det kan være overkontrollerende, misbrugende, voldelige, manipulerende eller nedgørende forældre, som det voksne barn skal forsøge at gøre sig fri af. Det er smertelige historier og uddrag af klient-terapeut samtaler om mange slags krænkelser, der fylder bogens første del. I anden del går vi over til "Generobringen af dit liv". Her får læseren hjælp til at forstå, hvad det er, der får ham/hende til at vælge destruktive partnere, have lavt selvværd, være forældreafhængig m.v. Denne del beskriver vejen til erkendelse og bearbejdelse, således at man, evt. ved terapeutisk hjælp, kan se realistisk på årsagerne til sine problemer og dermed få fred i sit indre. Bogen er skrevet i et meget enkelt sprog i en direkte stil, medrivende og følelsesbetonet, uden brug af fagsprog. Den nye udgave indeholder ingen ændringer i forhold til 1. udgave, udover listen bagerst over forlagets bøger i samme serie. Dette er en paperback med et nyt, opfrisket omslag og en sats med måske en anelse mindre skrifttype end 1. udgaven.


Psykolog nyt

Årg. 45, nr. 7 (1991)

af

af

Norma Zon

Årg. 45, nr. 7 (1991)


Politiken

d. 4. juni 1991

af

af

Bo Møhl

d. 4. juni 1991


Jyllands-posten

d. 8. jan. 1991

af

af

Annelise Vestergaard

d. 8. jan. 1991