Bøger / faglitteratur til børn / idematerialer

Ud med ungerne! : friluftsaktiviteter for børn


Beskrivelse


Om udendørsaktiviteter og oplevelser for børn, med naturen og dens ressourcer i centrum. F.eks. bær, planter, naturfarver og dyr samt lege, kombineret med de forskellige årstider og vejrliget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Karsten Boll

2006

Dette er en bog med baggrund i spejderbevægelsens ideer om, hvordan der med udendørsaktiviteter kan skabes mange oplevelser for børn. Der er afsnit om bær, planter, naturfarver og dyr samt lege, kombineret med de forskellige årstider og vejrliget. Bogen kan bruges som en opslagsbog / idebog, hvis man ikke selv er trænet ud i natur. Der er mange forskelligartede aktiviteter, som vil kunne fange børns interesse. Mange aktiviter egner sig bedst i SFO-regi og fordrer i nogle af ideerne stor omtanke, når der bl.a. arbejdes med ild, kniv og svampe. Der er ingen tvivl om, at forfatteren brænder for emnet. Sproget er letlæst og beskrivelserne af aktiviteterne også rimeligt klare. Sprogligt er bogen personligt fortællende med anvisninger på, hvilke belønninger der skal gives efter konkurrencer. Der er mange gode fotos og tegninger, som understøtter bogens indhold. Forrest indholdsfortegnelse og et meget personligt forord. Bagerst kort stikordsregister samt henvisning til relevante websites som fugle-net.dk og naturnet.dk samt henvisning til fx Politikens og Gyldendals naturbøger. Natur & friluftsliv i klubberne (05/11) og Mørkeaktiviteter - naturligvis (05/07) har nogle af de samme emner. Endelig findes der Vil du med ud i naturen : håndbog i friluftsliv (03/23) med tilnærmelsesvis samme indhold. Selvlæsning fra 11 år.