Uden kuglefang

En række løst sammenhængende jagthistorier danner rammen om Karsten Andersens forsøg på at beskrive en periode i sit liv, hvor sygdom og skilsmisse sendte ham ud på en voldsom karruseltur. Projektet lykkes kun i mindre grad. Bogen som helhed gør et uensartet indtryk. Som om de enkelte kapitler er skrevet på vidt forskellige tidspunkter og med forskellige formål for øje for siden at være blevet samlet i en lidt tilfældig orden. Selve jagtberetningerne er meget detaljerede, og vil kunne interessere nogle jægere. Beretningen om KA's private forhold i perioden er derimod temmelig overfladisk. Vi får kun glimtvis at vide, hvad der er sket, men et overblik over forløbet og over hvad det nærmere betød for KA, må vi undvære. Sproget et jævnt og trækker sig ikke fri af fornemmelsen af jagtdagbog. Bogen er illustreret med s/h tegninger af den lidt konservative type, der hører jagtbøger til, men de ses bedre andre steder. Der er ingen tvivl om, at jagtinteressen og skrivearbejdet har hjulpet KA gennem en svær periode. Resultatet er imidlertid ikke godt nok, til at kunne interessere udenfor en snæver kreds.

Read the full assessment