Books / fiction for children / roman

Udsigten fra lørdag


Description


Nadia, Noah, Ethan og Julian er fire børn i en amerikansk 6. klasse, som finder sammen og deltager i en stor quiz-konkurrence.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2000

By

By

Lisbeth Thue (skole)

d. 20. Jan. 2000

Amerikansk ungdomsroman, hvis indhold aldrig formår at blive levende og vedkommende, og den vil formodentlig ikke sige danske skoleelever noget. De første 100 sider i bogen er en præsentation af 4 unge elever i en 6 klasse. Hvert kapitel har skiftende synsvinkel, og der er flash back fra en årlig spørgekonkurrence, som bogen også drejer sig om. Det viser sig, at alle personerne i bogen har relationer til hinanden. Herefter samler deres handicappede lærer 4 af sine bedste elever fra 6. kl. til en spørgekonkurrence. Det drejer sig om almenviden, og da gruppens sammensætning supplerer hinanden så godt, vinder de både kommune, region, og statsmesterskabet. Målgruppen er elever fra 6. klasse, men eleverne vil nok ikke læse bogen til ende. Omslaget viser en tekop sat på en dug, hvor der er tegnet ordet "Souls" og en lille abe – deres maskot. Dette henviser til, at gruppen mødes til te hver lørdag ( heraf bogens titel) og at de kalder sig "Souls".


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2000

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 20. Jan. 2000

Ungdomsbog. Forfatteren har tidligere fået udgivet Fra Mrs. Frankweilers hemmelige arkiv (1969). Bogens rammefortælling er en stor quiz-konkurrence, som fire elever fra en 6. klasse i byen Epiphany deltager i. I fire store kapitler følger vi nogle episoder i de fire elevers (tre drenge og en piges) liv, som førte dem sammen i en gruppe, de kalder The Souls. Mellem disse kapitler følger vi quiz-turneringen frem til de fires sejr over et hold af langt ældre elever. Bagest i bogen står de spørgsmål, de fik stillet i quizen og svarene. Bogen er ganske velskrevet, og vi får et godt og dækkende portræt af de fire hovedpersoner og deres omgivelser. Teksten rummer en god portion humor og ironi. Bogens komposition er ganske spændende og gør, at vi først langsomt forstår forbindelserne mellem de fire børn, og hvad der rører sig inde i hovedet på dem og nogle af deres voksne omgivelser, bl.a. også takket være skift i fortællersynsvinkel. Bogens miljø og selve ideen med quiz-konkurrencen er meget amerikansk, hvad der kan hæmme identifikationsmulighederne for danske børn. Bogens titel refererer til børnenes ugentlige te-møder hver lørdag. For modne læsere fra ca. 13 år.


Børn & bøger

Årg. 53, nr. 3 (2000)

By

By

Margit Bruntse

Årg. 53, nr. 3 (2000)



Information and editions