Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Colin Fischer : (undersøges nærmere)


Beskrivelse


14-årige Colin lider af Aspergers syndrom. Han er superintelligent, men håbløs når det gælder om at begå sig socialt og tåler ikke berøring. En dag går en pistol af i kantinen, og mistanken rettes mod skolens bølle Wayne. Colin aner dog at sagen ikke er helt så ligetil, men får brug for sine formidable evner hvis sagen skal opklares.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2014

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 30. jan. 2014

Humoristisk og underholdende ungdomsbog fra ca. 14 år, men bogen kan sagtens læses af voksne der sætter pris på en god læseoplevelse. Folk med interesse for aspergers vil også kunne bruge bogen.

14-årige Colin lider af aspergers syndrom og er netop begyndt i High School. Han er superintelligent i visse henseender, men håbløs når det gælder om at begå sig socialt, og er nødt til at bruge billedkort for at tolke folks ansigtsudtryk. En dag går en pistol af i kantinen, og mistanken rettes straks mod skolens bølle Wayne. Colin, hvis store helt er Sherlock Holmes, aner dog at sagen ikke er helt så ligetil og får brug for sine formidable deduktive evner, hvis hans plageånd skal frikendes. Forfatterne begår sig normalt indenfor filmverdenen og har bl.a. skrevet manuskriptet til X-Men. Dette er deres første rigtige bog, og skulle efter sigende bygge på deres egne erfaringer. Det er en yderst morsom men også rørende og klog bog, fortalt i et letlæseligt sprog. Hvert kapitel starter med uddrag fra Colins dagbog, og flere af dem er faktisk med til at gøre læseren klogere på sygdommen. Slutningen lægger op til efterfølger, men en sådan er desværre endnu ikke udkommet. Læsevenlig typografi.

Minder en helt del om Mark Haddons Den mystiske sag om hunden i natten, 2003, men er ikke helt så voldsom i handlingen. Stemningen minder mere om den underfundige amerikanske tv-serie Malcolm i midten.

Underholdende og vedkommende bog, som giver et anderledes indblik i livet med aspergers.


Børn & bøger

Årg. 67, nr. 3 (2014)

af

af

Anette Grønholt Andersen

Årg. 67, nr. 3 (2014)