Som det allerede fremgår af titlen er dette et spil om et spil, en impro-vision for teatret, og man må derfor være varsom med at dømme det på læsning alene. Så meget kan imidlertid med sikkerhed siges, at stykket rummer meget store teatermæssige muligheder, det er levende i en grad som næsten er fornyende i vores dramatik. At det ikke er af noget enormt format skal indrømmes, men det lægges der heller ikke op til. Fire personer og nogle jazzmusikere er spærret inde på en scene, hvor de arbejder med et spil og med sig selv. Deres relationer og stykkets medvirkendes blandes og udredes med overlegen hånd, de blotter sig, kryber i ly, betror sig og lyver, de lever simpelthen. For alle biblioteker hvor dramatik læses. En dansk opførelse må nok imødeses.