To nye titler i serien "Heltesagn". I "Hagbard og Signe" fortælles historien om de to elskende, og i "Uffe hin Spage" møder man den stille men modig kongesøn. For 9-11-årige.
Bøgerne er en del af "Digitid. A" serien. Der er nummer fem og seks i rækken af "Heltesagn". I sagnet om Signe og Hagbard fortælles hvordan vikingerne drog ud på krigstogter, og hvordan de hævnede nederlag. I sagnet bliver Signe og Hagbard forelsket, men da Hagbard har dræbt hendes brødre, er det svært at mødes. Mon de to unge menneske får hinanden? I bogen "Uffe hin Spage" hører man om kong Vermund, som var en både god og klog konge i Danmark. Hans søn var desværre svag og talte aldrig. Derfor prøver den saksiske konge at overtage kongemagten i Danmark, men det skulle han nok aldrig have forsøgt på. Bøgerne har QR-koder, som giver mulighed for højtlæsning. Bøgerne har lix 15-16.
Bøgerne er læsebearbejdet fra de tilsvarende sagn i Saxos Danmarks Krønike. De er spændende skrevet og begge lidt drabelige. Illustrationerne er medfortællende, og fortrinsvis holdt i sort/hvid, hvilket er lidt ærgerligt.
VikingesagnUffe den Tavse af Josefine Ottesen indeholder også de to fortællinger, i Uffe den Tavse fortæller Jørgen Hartung Nielsen om den stille men modige kongesøn UffeVikingesagn af Josefine Ottesen indeholder også de to fortællinger, i fortæller Jørgen Hartung Nielsen om den stille men modige kongesøn Uffe.