For yndere af erindringer fra 2. verdenskrig.
Louis Zamperini deltog som 19-årig i OL i Berlin 1936, hvor han endog hilste personligt på Hitler. Planen var derefter at satse på guld i det kommende OL i Tokyo 1940. Her kom krigen dog i vejen, men Louis kom alligevel ved skæbnens ironi til Japan, idet flyet, hvor han var bombeoperatør, styrtede ned i Stillehavet 1943. Sammen med piloten drev han her rundt 47 døgn i en redningsflåde, inden de blev taget til fange af japanerne. Bogen skildrer hans dramatiske epos i 3 hoveddele. Først barndommen og OL-træningen i USA, derefter bombetogterne og rædselsdagene på flåden mellem hajerne og sidste del mishandlingerne i fangelejrene og tiden efter befrielsen. Bogen har ligget først på bestsellerlisten i USA i 3 år og er en grundlæggende spændende bog i sin genre med en outsiders utilpassede ungdomsskæbne, luftkampene under stillehavskrigen, Louis' ukuelige livsvilje på havet og i lejrene og hans traumer efter krigen. På negativsiden tæller generelt lidt blege personer, en ret jævn bearbejdelse, der ofte virker mere maskinel end som reel fordanskning og et voluminøst omfang, hvor bogens 600 sider, især i første og sidste del, tit taber moment i alt for mange detaljer, tangenter og anekdoter.
Sammenlignelige bøger er fx: Fanget på Østfronten og Beredskab ved daggry.
En ofte spændende og medrivende erindringsbog fra stillehavskrigen, der dog lider lidt under en ret jævn bearbejdelse og en for en del noget omstændelig fremstilling.