Bøger / faglitteratur

Uld : historien om den midtjyske tekstilindustri i det 20. århundrede


Beskrivelse


Historien om den midtjyske tekstilindustris dramatiske op- og nedture - om vækst, der sprængte alle rammer, og om udflytninger, fabrikslukninger og syersker, der mistede deres arbejde, da globaliseringen for alvor ramte branchen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. maj 2018

af

af

Lars Ovesen

d. 30. maj 2018

Uden uld ville mange af os nok gå rundt og fryse, men heldigvis er det ikke tilfældet. Læs her om tekstilindustrien de sidste 100 år i det midtjyske. For læsere med interesse for den midtjyske tekstilindustri, men bestemt også for den opgaveskrivende.

Teksten startes med en indledning hvor forfatteren kort ridser præmisserne for bogen op. Herefter følger en række kapitler der beskriver uldens veje i det midtjyske. Mellem hvert kapitel er der indlagt et faktaafsnit der beskriver teknikker, produkter med videre. Ud over at fortælle om uldens vej til forbrugeren, fortælles der også "om det gode købmandsskab", mode samt iværksætteri. Teksten flankeres af et omfattende billedmateriale med både reklamer, private fotos og kollager.

Først og fremmest er det en spændende bog der tager læseren i hånden og guider denne gennem ulden, klædet og omstændighederne omkring tekstilindustri i det midtjyske. Man får et dybt indblik i tekstilvæsnet og læser nogle gode historier fra det midtjyske. Teksten er velskrevet og letlæst, og de mange faktabokse giver et godt overblik. Billedmaterialet samt de mange kuriositeter i form af affotograferede dokumenter er ligeledes medvirkende til at gøre læsningen spændende og medrivende.

For yderligere litteratur om den midtjyske tekstilindustri se: Miraklet på heden, denne har dog en noget mere beskeden størrelse end anmeldte bog.