Et nyt bind i den mildt samfundskritiske tegneserie i funny-animal udstyret som vanligt, og denne gang om et aktuelt problem, unges brug af præstationsfremmende stoffer. Tegneserien kan læses af børn og unge fra 12-13 år, og kan bruges som indgangsvinkel til dialog om emnet, men det er først og fremmest god underholdning, der også handler om noget væsentligt.
Miltons serie er tydelig Carl Barks inspireret, og de unge læsere genkender nok seriens stil fra fx de klassiske Anders And-tegneserier. Det klassiske set-up med en naiv, sjov, fjollet og kendt ramme, hvori episke historier og en alvorlig undertone forløses i Miltons serie om dragefamilien, og dette bind er et smukt eksempel herpå. Satiren er tydelig, men universet har nok et problem på sigt. Det helt moderne, multikulturelle Danmark af i dag og i morgen, omfattes måske ikke i så høj grad af seriens univers. Det er ikke et stort problem ved læsning her og nu, hvor emnet heldigvis er aktuelt, men denne type serie virker ikke langtids holdbar lige nu. Seriens tekst og billede fungerer indenfor genrens præmisser. Forside dækker fint for indhold.
Udover de klassiske Carl Barks historier om Anders And & Co., og andre Milton tegneserier minder Familien Gnuff mig om halvfemsernes Arne And af Charlie Christensen, som også - og i endnu højere grad - var en Carl Barks pastiche mest for voksne.
Et fint og aktuelt tegneseriealbum til målgruppen, underholder og giver stof til eftertanke.