Books / fiction for children / gå på opdagelse

Umuliusserne - feriekvaler


Description


Billedbog. I Umulistan bor umuliusserne. Deres verden er fyldt med skæve vinkler, underlige huse og synsbedrag. På de store myldrebilleder kan du følge familien Kropumulig på deres mærkelige ferie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 2018

By

By

Bo Knudsen

d. 29. Oct. 2018

Myldrebilledbog til fornøjelseslæsning for ca. 4-7-årige. Forsiden, der er et udsnit af indholdet, er farvestrålende og fængende.

Den hollandske billedkunstner M.C. Escher er bl.a. kendt for sine tegninger med optiske illusioner og umulige konstruktioner. Han er den helt store inspiration for denne myldrebilledbogsserie. Bogens små, kulørte fantasi-figurer bevæger sig på hvert af de 9 store opslag rundt i en verden, hvor trappers ender kan mødes i samme plan, og hvor veje går lige ud for alligevel at ende flere etager forskudt. Handlingen er, at familien Kropumulig skal på ferie, men får deres billetter stjålet af et mærkeligt væsen, som de så jagter bogen, og flere lande, igennem. Der er opgaver til hvert opslag: Find 10 pelshueumuliusser, 8 åkander, 6 kufferter osv. Løsningerne findes på sidste opslag.

Bogen ligner andre populære myldrebilledbøger, men det Escher-inspirerede miljø med synsbedrag og optiske illusioner er sjovt og giver god mulighed for voksen-barn-dialog. Der er mange detaljer og mange opgaver, så der er underholdning til lang tid.

Det er tredje bog om Umuliusserne, og den ligner helt de to forrige, fx Umuliusserne - Muligvis' store fødselsdag. Også for fans af "Flunkerne".