Film / fiction / tv-serier

Under the dome

Sæson 1, disc 2


Description


En kæmpekuppel sænker sig over Chester's Mill og isolerer lillebyen fra omverdenen. Det bliver ikke bedre af, at byens besindige sherif dør og efterlader et juridisk tomrum, som den dubiøse politiker Big Jim med fascistoide midler udnytter til egen fordel. Et diktatur truer!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. July 2014

By

By

Ulrich Breuning

d. 23. July 2014

Sci-fi-spændingsserie efter roman af Stephen King om en lille amerikansk by, der isoleres af mystiske kræfter og går i moralsk opløsning. Appellerer bredt til yndere af genren og Stephen Kings forfatterskab.

Lillebyen Chester's Mill oplever pludselig, at en kæmpekuppel sænker sig over byen og isolerer den fra omverdenen. Det bliver ikke bedre af, at byens besindige sherif dør og efterlader et juridisk tomrum, som den dubiøse politiker Big Jim Rennie med fascistoide midler udnytter til egen fordel. Et diktatur truer, men en tidligere soldat med mystisk fortid gennemskuer Rennie, og tre teenagere er på sporet af gådens løsning! Stephen Kings romaner er flittigt filmatiserede (fx Carrie og Ondskabens hotel), og forfatteren optræder her som executive producer sammen med Steven Spielberg og seriens konceptudvikler Brian K. Vaughan. Danske Niels Arden Oplev (Mænd der hader kvinder) har instrueret pilotafsnittet.

Serien kan med konfliktstof som mord, menneskejagt, epidemi, nazisme et cetera ses som et katalog over det lukkede rums muligheder, men Under the Dome er for stereotyp og forudsigelig til at kunne måle sig med markedets bedste serier.

Der er en anelse Twin Peaks i skildringen af en by, hvis beboere kæmper med rotter på loftet og lig i lasten, mens menneskelige reaktioner på uforklarlig indespærring findes i Jaqueline Audrys Lukkede døre og Bunuels Morderenglen.