En række af Christian Lollikes dramatiske tekster/skuespil i perioden 2004-2014. Vil man stifte bekendtskab med samfundsdiskuterende dramatik i læsbar form, så er samlingen her et af de skarpe bud. For interesserede i ny dansk dramatik.
Bogen tegner et billede af Danmark med de nationale og internationale kriser som omdrejningspunkt. Udvalget består af 11 af CLs mest markante tekster om bl.a. flygtningekrisen i "The Living Dead", om klimakrisen i "Kosmisk frygt", om den nye "depressionsepidemi" i "All my dreams come true", om 9/11 i "Underværket" - og ikke mindst den opsigtsvækkende iscenesættelse af "Manifest 2083" om den norske massemorder Anders Breiviks terroraktion på Utøya. Introducerende forord af ph.d. studerende og dramaturg Anders Djurslev.
Imponerende udvalg både i omfang og kvalitet. Selv om dramatik skrevet i trykt form er en smal genre, så har udgivelsen relevans og format udover sin genre - også som læste, men sprogligt udfordrende tekster uden den dramatiske iscenesættelse. CL provokerer og dagsordensætter samtidens store spørgsmål og fortrængninger i sin dramatik ved at tage følsomme og kontroversielle temaer op og tvister dem yderligere i en forvrænget og mareridtsagtig form.
I samme dystopiske boldgade er John Lennon er dødEn fremtid uden fremtid og En fremtid uden fremtidI samme dystopiske boldgade er John Lennon er død og .