Books / nonfiction

USA's blodige fødsel


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. June 2013

By

By

Allan Thomsen Volhøj

d. 24. June 2013

En let tilgængelig bog om starten på USA's historie som selvstændigt land. Fra 7. klasse niveau og op.

Starten på USA's historie var alt andet end uproblematisk, og selv om uafhængigheden fra England blev opnået var der stadig mange interne kampe og interesser i spillet om magten i landet. Bogen USA's blodige fødsel er sekstende bind i forlaget Bonniers serie Historiens højdepunkter. Serien består af pt. 18 bind hvor der er fokus på levende historieformidling. I bogen bliver der lagt meget vægt på USA's "blodige" historie, og i de levende og flot layoutede sider i bogen er der meget vægt på de krige og kampe der var, med en speciel vægt på heltene og skurkene. De mere spidsfindige nuancer og politiske kampe bliver der sprunget let hen over. Bogen er målrettet historieinteresserede drenge fra folkeskolens ældste klasser og op. Der er ingen kildehenvisninger eller litteraturlister til de enkelte afsnit. Kapitlerne i bogen er rigt illustreret med store farvebilleder, illustrationer og grafik. Bogen er farvestrålende layoutet med formidlingen i højsædet. Indeholder emneindeks.

Der er udkommet en del bøger om USA's historie. Denne er i den mere populærvidenskabelige afdeling og kapitlerne minder om artikler i tidsskrifter som "Illustreret videnskab" og "Alt om historie".

En let tilgængelig bog der fint opridser starten på USA's historie, dog uden at gå i dybden.