Bøger / faglitteratur til børn

USA's historie : fra koloni til supermagt


Beskrivelse


Indhold: Columbus ; Revolution ; USA's grundlæggelse ; Borgerkrig ; Første Verdenskrig ; Depressionen ; Anden Verdenskrig ; Borgerrettighedsbevægelsen ; Den Kolde Krig ; Vietnamkrigen ; Reagan-årene ; Krigen mod terror ; Barack Obama ; Donald Trumps Amerika.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2017

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 24. feb. 2017

Fagbog om USA's historie fra den europæiske kolonisering til USA's position som førende supermagt. Fra 13 år.

Fagbogen følger hovedtrækkene i USA's historie fra Christoffer Columbus' opdagelse i 1492 og frem til præsidentvalget af Donald Trump. De historiske begivenheder bliver præsenteret kronologisk og kommer bl.a. omkring Den Amerikanske Borgerkrig, Depressionen, de sortes borgerrettighedskamp, Den Kolde Krig og kampen mod terror. Bogen har fotos, kort og faktabokse, og bagerst findes et stikordsregister. Hårdt omslag.

Det er naturligvis begrænset, hvor dybt man kan komme omkring 500 års historie på under 50 sider, men det lykkes for forfatteren, der er adjunkt ved Center for Amerikanske Studier, at give et godt historisk overblik og samtidig få formidlet de udvalgte begivenheder relativt grundigt. Teksten er velskrevet, når man ser bort fra en enkelt uklar sætning på side 36. Det vil være en fordel, hvis læseren har lidt forhåndsviden om USA's historie, for teksten er ikke helt let at læse. Den har mange informationer og en del indskudte sætninger og passivsætninger. De mange fotos og kort underbygger og supplerer teksten fint.

Sidste år udkom USA's historie i serien "De store fagbøger". Den kommer nogenlunde omkring de samme historiske begivenheder, men slutter før præsidentvalget i 2016. Teksten er her mere læsevenlig med mere luft mellem linjerne og spalteopdelt tekst.