Books / fiction for children / humor

Vædderhornet : historien om de ti bud


Description


Billedbog. Beretningen fra Anden Mosebog om Gud, som åbenbarer De ti Bud for Moses på to stentavler.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Oct. 2011

By

By

Ole Laursen

d. 19. Oct. 2011

Serien Bibelstærk er efterhånden kendt af mange forældre, professionelle formidlere og børnemålgruppen af 5-8-årige. De vil for længst have vænnet sig til den lidt anderledes, kyndige og humoristiske behandling af Gamle Testamentes historier. Således også denne, som ikke vil skuffe.

10. bind i den velkendte serie. Vi går her fra De ti plager i Da Farao fik nok i forrige bind til de ti bud i Vædderhornet. Titlen refererer til Anden Mosebogs kapitel 19, hvor der står: "Når vædderhornets lange tone lyder.." Vi får historien om Moses, som modtager de ti bud på Sinajbjerget af Gud. Budene er i forfatters egen sjove rimede formulering! Vi hører også om israelitternes ulydighed og guldkalven. Peter Mouritzen blander almindelig tekst med rim, og han gør det frækt, friskt og veloplagt. Han introducerer ordene "gudsk" og "budsk", hvor "budsk" omhandler Guds tale om de ti bud. Hør blot dette rim: "Budsk var nemlig et sprog, som man bedre ku' husk'" Et andet frækt rim: "Du spør' dumt, sagde Gud, man må ikke spørre mig, det burde være elvte bud, men ti er nok, dit kvaj!" Schweiziske Oliver Streich, som bor i Danmark, har illustreret, og hans humoristiske illustrationer spiller fint samt med Mouritzens ordleg. Han er kendt fra Jim Højbergs bøger om Roger & Åge.

Bedst sammenlignelig er Sigurd fortæller bibelhistorier 11/19, som indeholder et kapitel om De ti bud skrevet i en uhøjtidelig tone.

Veloplagt, fræk og morsom fortolkning af historien om Moses og De ti Bud.



Information and editions