Bøger / faglitteratur

Vælg den rigtige hund : find hunden der matcher


Beskrivelse


Vejledning i køb af hund og karakteristik af de forskellige hunderacer som hjælp til at finde hunden med det rigtige temperament, størrelse m.m.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2012

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 17. aug. 2012

Kommende hundeejere, som er i tvivl om hvilken race de vil anskaffe, får her mulighed for at skabe sig et overblik over de forskellige racers kendetegn, behov og karakteregenskaber.

Forfatteren præsenterer omkring 150 forskellige hunderacer opdelt i grupper på ti efter forskellige kriterier som fx "Familievenlige hunde", "Lav-allergene hunde" og "Hunde med talenter". Ingen af racerne er medtaget i mere end én gruppe. Hver hunderace er meget kort beskrevet efter samme skabelon, der kortfattet karakteriser de enkelte racers personlighed og kendetegn. Beskrivelserne er ikke meget forskellige fra, hvad man ser i andre bøger med skildringer af forskellige hunderacer. Bogen er illustreret med gode fotos af racetypiske hunde i forskellige dagligdags stillinger. Til slut præsenterer bogen et skema, hvor læserens behov og kompetencer knyttes til egnede racer, en slags "racevælger", som dog synes lidt for grovmasket til praktisk brug.

Der er allerede flere bøger på markedet, der skal hjælpe med at vælge den rigtige hund. Ligesom mange generelle hundeleksika fint kan bruges i den situation. Baileys Vælg den rigtige hund fra 2004 ligger fx tæt op ad nærværende bog.

Bogen gennemgår omkring 150 forskellige hunderacer specifikt med henblik på at hjælpe kommende hundeejere med at vælge den rigtige hvalp.