Books / nonfiction / biografier

Vær ikke kræsen : kunstner & iværksætter


Description


Selvbiografi om tenoren Thomas Peter Koppel, der er fjerde generation af den musikalske Koppel-familie. For voksne operakendere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2022

By

By

Inger Nygaard Kaad

d. 14. Oct. 2022

Selvbiografi om tenoren Thomas Peter Koppel, der er fjerde generation af den musikalske Koppel-familie. For voksne operakendere.

Selvbiografi, der beskriver Thomas Peter Koppels musikalske liv og karriere. Som søn af Lone Koppel og barnebarn af Herman D. Koppel (for bare at nævne nogle af familiens berømtheder) fik Thomas Peter musikken ind med modermælken. Bogen fortæller om klaverundervisningen ved Herman D. Koppel og om sangglæde allerede fra barnsben. Thomas' karriere beskrives indgående fra debuten som kun 8-årig i Sydney-operaen, de to årtier på Det Kongelige Teater, opsætningerne på Det Ny Teater, livet som iværksætter med OperetteKompagniet og den omfattende koncert/turnévirksomhed. Bogen indeholder mange billeder både professionelle og private. Den afsluttes med filmografi, tekstkilder og billedhenvisninger.

Biografien er skrevet associativt og med rigtig mange henvisninger til personer og bedrifter. Det er en meget spændende familie at høre om, og forfatterens liv er også interessant. Bogen er dog skrevet meget indforstået og giver mest mening for mennesker, der kender Thomas Peter Koppel. Fx side122 "Hvilket jeg ved, hendes gudbørn Emma, Jeppe og Otto kan skrive under på". Disse kommentarer er mest interessante for dem han beskriver, da han ikke ellers skriver om disse gudbørn.

Bogen minder om: En sangers liv.