Til de af folkebibliotekets læsere, som forventer høj kvalitet og ikke er bange for en sproglig udfordring.
Den tyske Andreas Maier, født i 1967, oversættes med Værelset for første gang til dansk. Hans roman, der udkom på det store, tyske forlag Suhrkamp, har høstet mange roser i hjemlandet, og det er således meget fortjenstfuldt, at danske læsere nu får muligheden for at stifte bekendtskab med en af Tysklands yngre forfattere. I den ellers gode og dækkende bagsidetekst bruges ordet "familiesaga", som nok bygger nogle forventninger op, som romanens komplekse fortællestil ikke kan opfylde. Men det er gennem fortællerens erindringer om sin onkel, der var en original og en enspænder, at der gives tidsbilleder og skildringer af de naturskønne småbyer og landskaber i Frankfurts opland i slutningen af 1960'erne. Skildringerne er præget af vemod og uigenkaldeligt tab, idet enorme motorvejsbyggerier - og dermed moderniteten - ruller hen over området. Selv stenhuggeriet, som familien har drevet i flere generationer og som den eneste søn ikke kunne overtage, må lukke, selv om man jo næppe kan forestille sig et noget mere tidsindkapslende materiale.
Både Andreas Maiers skrivestil og tidsbilleder af natur og mennesker i opbrud minder om Hans Otto Jørgensens erindrings- og hjemstavnslitteratur.
En væsentlig og sprogligt udfordrende bog af en af Tysklands nyere og anerkendte forfattere.