Denne brugsbog er en åndelig vejledning; en øvelse i at rette sig indad mod den universelle værdis kilde, nemlig Gud. Forf. bruger billedet med væven, fordi han mener, at mennesket helt og holdent er et ubetydeligt islæt i det overmenneskelige værk. Bogen indeholder en vejledning til hver uge i året, og kapitlerne er bygget ens op, så alle indeholder et tekststykke, en bøn, et huskeord og et meditationsbillede og så igen en tekst. Det anbefales at læse ugens tekst om søndagen og så bruge resten af ugen til refleksion over teksten, som læseren opfordres til at læse langsomt. Når året er gået, starter man forfra, for gentagelsen er en del af den hellige vævekunst. Teksterne er velskrevne og henvender sig uden nogen form for påtrængenhed til det søgende menneske, der igennem den får nogle enkle øvelser. Forf. henter inspiration bl.a. hos kirkefædrene. Forf. har "opfundet" Kristuskransen (en bedekrans med perler i forskellige farver), som der også henvises til i nærværende bog.