En kvinde i midten af 50'erne mistænker sin mand for at være utro og beslutter sig gennem indre monologer for at gøre gengæld. Fortættet drama for læsere af psykologiske kærlighedsromaner.
Klara er hjemmegående efter en tidlig pension. Gennem 30 år har hun været lykkeligt gift med Ernst, som er en højtrespekteret underviser og kulturpersonlighed på universitetet. Men Klara mistænker ham for at være utro, spørgsmålet er blot med hvem? Og bør hun i virkeligheden ikke gøre gengæld? Inden længe har Klara bevæget sig ud en kompliceret affære med en potentiel elsker til trods for venindens advarsler. Dramafyldt kammerspil med bevidsthedsstrømme om at blive set, bryde ægteskabets vaner og om parforholdets psykologi.
Dialogbåret fortælling om vanens magt, der giver et psykologisk portræt af, hvordan man som partner kan føle sig overset, når man i virkeligheden ønsker at give udtryk for sit behov for at tilføre nyt liv til forholdet. Der forekommer en del grov sprogbrug vedrørende sex fra den kvindelige karakter, hvilket efter de første gentagelser forekommer lettere unødvendigt for fortællingens videre handlingsspor.
Temaet om krise i ægteskabet findes fx i Om nattenSommerferie : roman og Sommerferie : romanTemaet om krise i ægteskabet findes fx i Om natten : roman og : roman.