Film / fiction / tv-serier

Varg Veum - svarte får


Description


Da hans kæreste Karins søster forsvinder på mystisk vis, indvilliger detektiven Varg Veum i at forsøge at finde hende. Det bliver startskuddet til en jagt på liv og død i Bergens underverden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Sep. 2011

By

By

Ricki Elsgaard

d. 26. Sep. 2011

Norsk krimi fra 2011 der bygger på Gunnar Staalesens roman af samme navn. Har en bred målgruppe blandt alle dem, der kan lide krimi, både på skrift og film. Det er sine steder ganske voldeligt, så aldersgrænsen er 15 år.

Vi følger den norske Bergen-detektiv Varg Veum på endnu en af hans sager. Denne gang er det hans kæreste Karins søster, der er i narko- og prostitutionsproblemer. Da hun forsvinder, indvilliger han på bedste detektiv-vis i at hjælpe med at finde hende. Det bliver dog startskuddet til en jagt på liv og død, for hun er havnet i kløerne på en bande skruppelløse gangstere, der ikke tøver med at slå ihjel for et godt ord. Det er ikke en egentlig spillefilm, men har mere karakter af et forlænget afsnit af tv-serien. Norske Trond Esper Seim spiller igen rollen som Veum, hvilket han har gjort omtrent 9 gange i tv-film serien. Jeg synes, handlingen er kedelig og forudsigelig. Det er tydeligt, at den er lavet for et relativt lille budget. Det når aldrig at blive rigtigt spændende, og som tilskuer er man lidt "ligeglad" med, hvad der sker for hovedpersonerne.

Filmen bygger på en roman af Gunnar Staalesen, og der er i samme "serie" bl.a. lavet Varg Veum - Skriften på væggen, 2010 og Varg Veum - Dødens drabanter, 2011.

Endnu et kapitel i tv-film serien om Varg Veum. Handlingen er kedelig og forudsigelig. Sådan er der imidlertid ganske mange tv-krimier der er, og alligevel bliver de set af mange, så hvis man vælger at investere skal det nok være et populært valg hos biblioteksbrugerne.